HAVsuite med ude-spa og havudsigt

Ferielejligheden er indrettet med magelig luksus, som fx egen opvarmet ude-spa, bad og toilet, fuldt funktionelt køkken, opredte senge med lækre dyner og puder, spisestue med el-pejs, terrasse med solsenge, Weber grill og havemøbler og fri adgang til alle fællesfaciliteter.

Rummelig og komfortabel

HAVsuites indeholder seperat soveværelse til 2 pers. og eget badeværelse med toilet og brus, håndklæder, håndsæbe og hårtørre. Medbring gerne selv morgenkåbe og badesandaler. Fuldt funktionelt køkken med køl, opvask, varmluftovn og induktion. Kaffemaskine, elkedel og stempelkande samt nødvendigt service. Viskestykke, karklud, opvaskemiddel og opvasketabs.

Husdyr og rygning er ikke tilladt.

Der er fuld adgang til alle faciliteter på Hygge Strand Camping, herunder vaskehus
mod betaling.

Nyd din egen udendørs spa

Den helt store fornøjelse ved vores HAVsuites er den udendørs opvarmede spa. Nyd den smukke udsigt udover Hølken Strand direkte fra spaen. Spaen eller som nogle ville kalde ”jacuzzi”, har et væld af funktioner som 24 dyser, lydsvag pumpe, rigeligt med plads og terapi lys der skaber den hyggelige atmosfære.

Spaen kan benyttes hele året rundt både på en varm sommerdag og en kold vinteraften. Vi sørger for at spaen er opvarmet inden din ankomst, så du kan hoppe direkte i den.

Vi anbefaler at kombinere din spaoplevelse med et glas bobler for ekstra selvforkælelse.

Meget mere end en hytte

Hvorfor ikke gå skridtet videre og book en oplevelse i en HAVsuite feriebolig De Lux. Her får du meget mere end ved et traditionelt hytteophold. 

Vores HAVsuites adskiller sig fra almindelige hytter ved at fokuserer på selvforkælelse og skabe nogle luksuriøse rammer for dit ophold. Disse ferieboliger er velegnet til 2 personer og er perfekte, hvis I skal på en romantisk ferie med partneren, komme væk fra børnene eller fejre et langt venskab med en god veninde. 

HAVsuites er en luksuriøs opgradering af en traditionel feriehytte med en moderne spa, el-pejs, mulighed for bobler/tapas ved ankomst og en fantastisk udsigt.