Området

Med ca. 25 km til henholdsvis Aarhus og Horsens har du fra vores HAVsuites nem adgang til mange forskellige oplevelser – kulinarisk, kulturelt, natur- eller shoppingmæssigt.

Du har dermed også mulighed for at besøge seværdigheder og attraktioner, der ligger i det østjyske område på Djursland, ved Horsens, Randers og Aarhus – alt sammen inden for en fornuftig køreafstand.

Eller bliv i nærområdet og nyd naturen lige uden for døren.

Brug stranden og vandet

HAVsuites ligger ved Hølken Strand, som med det lave vand, fine sand og badebro indbyder til en frisk dukkert. Her er god plads, ikke for mange mennesker og dermed oplagt til fred, ro og fordybelse.

HAVsuites ligger ved en badestrand med hvidt badeflag, der garanterer en ren strand med gode faciliteter.

Start dagen med at nyde solopgangen og få fornyet energi til en ny dag. Trænger du til en lille spadseretur, kan det anbefales at gå en tur langs stranden og nyde den skønne udsigt med færgerne til Samsø og Tunø i horisonten.

Nyd naturen til fods eller på to hjul

Stranden og naturen omkring HAVsuites indbyder til afslappende gå- eller cykelture på stier og små veje. Det smukke landskab, der grænser op til Kattegat, er ideelt til at finde fred og ro.

Udsigten ud over havet til skibe, færgerne i pendulfart og Tunø og Samsø er i sig selv balsam for sjælen. Tag madkurven med eller en nyd en kop kaffe i rolige og naturlige omgivelser i området.

Har du taget den to-hjulede med, så rul en tur i det afvekslende landskab og kom lidt længere omkring.

Smag på lokale specialiteter

HAVsuites’ nærområder er Hou, Odder og Saksild. Her er det værd at gå på opdagelse – find fx en lækker gårdbutik med lokale specialiteter. Dem er der masser af. Eller nyd et godt måltid mad på et af områdets lokale cafeer eller restauranter.

Områdets karakter har inspireret mange kunstnere til at bosætte sig her. Mange af dem åbner dørene for gæster i sommerhalvåret og inviterer inden for til en kulturel oplevelse. Der findes faktisk også en del herregårde området, som er et besøg værd.

Hop fra ø til ø

Tag på en fredfyldt udflugt til småøerne i nærheden af HAVsuites. Rutefærgerne sejler fra fastlandet til Samsø, Tunø, Endelave, Alrø og Hjarnø og giver en helt særlig ø-stemning med mange småhavne, hyggelige vige og skønne bugter.

De små perler i både Kattegat og Horsens Fjord ligger på stribe og her kan du opleve sandrige strande, flade og kuperede landskaber – oven i købet i idylliske og bilfrie områder fx på Tunø.

Seværdigheder

Besøg områdets mange seværdigheder. Her finder du lokal historie, fortællinger og fortidsminder i naturen. Indenfor en radius af 30 km finder du bla.:

  • Moesgaard Museum
  • Økologisk have
  • Odder Museum
  • Museum Skanderborg
  • Fængslet i Horsens
  • Den genfundne bro

 

Spisesteder

Spis godt på områdets restauranter, caféer og pizzariaer. Der er masser af muligheder. Noget for enhver smag – hvad endten du er til gastronomi eller fastfood.

  • KØST, Deli og Gatstropub, Hou (2.5 km)
  • Fru Møllers Mølleri 
  • Restaurant Skovbakken, Odder
  • Ristorante Italia, Odder
  • Vecchio Convento, Odder
  • Kardemums, Odder
  • Tinghuset Bistro & Vinbar, Odder
  • Kwok Restaurant, Odder
  • Bondes mad, Odder
  • Restaurant Bondehuset, Saksild Strand
  • Restaurant Himmel og Hav, Rude Strand
  • Café Pakhuset, Odder
  • Mosters Café, Odder
  • Café Skuden, Hou
  • Café Alrø – med kæmpe tarteletter
  • Norsminde Fiskehus
  • Norsminde Kro
  • Pizzariaer – flere i Odder

Kunst

Se eller køb kunst på områdets mange kunstudstillinger og gallerier. Her kan du opleve et hav af forskellige kunstretninger og stilarter. Besøg fx.:

  • YouCreate Company, Odder
  • Kunst Odder
  • Odder Museum
  • Art Gallery – Lars Stounberg, Odder
  • Harboe Galleri, Odder
  • Artboogie Malerier, Saksild Strand

 

Kulturoplevelser i Aarhus så langt øjet rækker

Kun 30 minutters kørsel fra HYGGE Strand Camping finder du Aarhus. Besøg byen, der emmer af kultur, attraktioner og ja, vi kunne blive ved

  • ARoS
  • Den Gamle By
  • Tivoli Friheden
  • Og meget mere..

I Aarhus er der oplevelser for enhver smag.

Forkælelse for alle sanser

Aarhus er en udpræget kulturby og det oplagte valg til lidt storbyforkælelse. Byen har mange kendte attraktioner, som er indbydende for alle aldre.

Aarhus er også kendt for sit lange strøg, der bugner af butikker, og ikke mindst er det hyggelige miljø ved åen et besøg værd, når sulten eller kaffetørsten melder sig.

Forkæl alle jeres sanser med et besøg i Aarhus. Byen er en oplevelse for hele familien. Tag det i det tempo, du ønsker og kombinér familiehygge med kulturelle oplevelser, seværdigheder og attraktioner. Med andre ord er Aarhus et besøg værd.

Se nogle af vores forslag her.

Tag Letbanen til Aarhus

Kør til Odder på cykel, bil eller autocamper.

Fra Odder banegård kører Letbanen, som er et lille tog, til midten af Aarhus.

Bilen eller autocamperen kan I parkere gratis bag Odder banegård.
Der kan I også stille cyklerne, eller I kan tage dem med i toget, så I kan cykle rundt i byen.

Hunde er tilladt i toget.

Se priser og tider her!

Golfbaner

Prøv en eller flere af de 4 spændende golfbaner, der ligger i vores nærområde: Stensballegaard Golfklub, Horsens Golfklub, Odder Golfklub og Juelsminde Golfklub.

Stensballegaard Golfklub er beliggende i naturrige omgivelser i Stensballe, blot fem kilometer fra Horsens. Stort golfanlæg med 27 huller (3 sløjfer), træningsanlæg med plads til alle, stort klubhus med lækre faciliteter og meget mere.

Horsens Golfklub er en 18-hullers bane af den mest udfordrende slags med mange flotte søer og vandløb. Danmarks bedste par-3 bane, hvor de 9 huller er placeret i meget kuperet landskab og med almindelige store greens som er åben hele året.

Odder Golfklub er den der ligger tættest på HAVsuites. Selv om dele af banen er kuperet, er banen let at gå til. Den er kompakt, da der kun er kort afstand fra den ene green til næste tee. Anlægget som helhed er skovomkranset med slettepræg, så der er læ på nogle af hullerne – uanset vindretning.

Juelsminde golfklub ligger i skønne naturomgivelser nær strand og skov, i et meget kuperet terræn med flotte udsigter fra flere greens over det sydlige Kattegat til Fyn, Æbelø og Endelave. Banen består af 18 huller.